søndag den 14. marts 2010

Stadig i Danmark

Hej familie, venner og andre!
Jeg skal snart på mit livs rejse til Californien i et år. Jeg skal gå på Thousand Oaks high school, ca. 30 min. uden for Los Angeles. Jeg glæder mig utrolig meget til at leve "The Sweet Life" på en amerikansk high school. Det er en hel speciel atmosfære der befinder sig på sådan en high school med 2.700 elever, alle sammen i alderen 14-18 år. Der er mange forskellige sportsgrene og andre aktiviteter man kan deltage i efter skoletid. Jeg regner selv med at prøve, at komme på tennisholdet. De øvrige sportsgrene er bl.a. Amerikansk fodbold, fodbold, volleyball, dans, baseball, basketball, cheerleading, golf, løb, svømning, wrestling, Lacrosse, softball og mange flere. Der er også "klubber" som man kan være med i. Man kan fx skrive for skolens avis, hvilket de gør meget ud af. Systemet er ikke som i Danmark. Man vælger selv sine fag, så man får mest mulig ud af skolen. Man bliver på skolen efter undervisning og træner sin sport, hvis man har valgt en. Det gør man til omkring kl. 16.00 hver dag, derefter tager man hjem og laver lektier, hvis der måtte være sådan nogle. De gør rigtig meget ud af deres sportsgrene, og de gør rigtig meget ud af, at repræsentere sin skole og komme hjem med et godt resultat.
Vi er i midten af marts måned nu, og der er 5 måneder til jeg tager afsted. Men tiden flyver afsted! Der er allerede gået 8 måneder siden jeg kom hjem fra USA. Så de 5 måneder er hurtig gået. Men først skal jeg lige op til 9. klasses afgangsprøve og holde en velfortjent og god sommerferie. Jeg glæder mig utrolig meget, men det bliver også svært at tage afsted fra alt herhjemme i så lang tid. Men det kan kun blive godt!
Jeg vil selvfølgelig blive ved med at blogge på denne side, og så når jeg ankommer til Californien, så i kan læse og se billeder fra alt det jeg oplever.
-Asbjørn.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Håber du får en rigtig god tur, og nogle dejlige oplevelser der over :D