Hej alle fra Danmark!
Vejret er stadig godt her i CA. Det vil det nok blive ved med at være. I går var jeg oppe på skolen for at få en rundvisning af andre elever på min alder. De var rigtig flinke, og introducerede mig til en masse ting. Jeg så en masse af dem, som jeg har set på facebook. Det var meget sjovt. Jeg var inde i skolens ”Performing arts center” som er en stor og flot bygning på skolen, hvor alt skuespil, dans, musicals osv. Foregår.
I går aftes var jeg også til en musical i Santa Monica tæt ved Los Angeles. Det var virkelig godt lavet! Grunden til jeg var til det, er fordi mine naboer kender pigen, som har skrevet det hele, lavet alt musikken og sangene, og hun er bare 20 år gammel. Hun har et kæmpe talent indenfor det. Hun er også selv skuespiller, og har været med i nogle tv serier, men ingen store roller endnu. Så det var første gang jeg var inde at se en musical. Og vi fik specielle pladser helt foran. Bagefter snakkede vi med skuespillerne, og selvfølgelig den 20-årige pige. Så i går var en rigtig god dag!
Vi skal snart til velkomstgrillaften hos Wendy fra EF. Det glæder jeg mig til! Og så er det jo på onsdag jeg begynder i skole. Jeg er meget spændt, men alle på skolen er utrolig flinke og meget åbne.
Jeg håber i alle sammen har det rigtig godt! Det har jeg i hvert fald.
- Asbjørn
My High School Year in California!
Dette er en blog hvor du kan følge mit liv i Californien!
Thousand Oaks High School
fredag den 27. august 2010
mandag den 9. august 2010
Sommer, sol og varme
Hej alle sammen derhjemme! Her er så mit andet blogindlæg. Det går rigtig godt herovre på vestkysten. Vejret er godt og solen skinner hver dag. Jeg har endnu ikke oplevet en dag med dårligt vejr. Jeg er næsten lige kommet hjem fra San Diego, hvor jeg var i en uge på sommercamp. Det var super skønt og jeg fik prøvet en masse nye ting. Vi var også i Sea World, hvor vi så en masse shows med søløver, sæler, delfiner og spækhuggere. Campen var rigtig godt placeret, og vi havde udsigt til Sea Worlds fyrværkeri hver aften. Vi lå lige ned til vandet, faktisk på stranden. Vi så delfiner som svømmede lige forbi os. I dag skal jeg op på Thousand Oaks High School og mødes med en ansat, hvor vi skal snakke om hvilke fag jeg skal have osv. Det glæder jeg mig til. Carley, som er Jessicas kusine er også lige ankommet. Hun var her også sidste år, så det er meget sjovt at vi alle sammen er samlet igen. Så senere i dag skal vi ud at svømme.
Jeg håber i alle sammen har det godt!
- Asbjørn
P.S. Min egen computer virker med internet, så nu skulle der være en chance for vi kan snakke sammen på skype :D
Jeg håber i alle sammen har det godt!
- Asbjørn
P.S. Min egen computer virker med internet, så nu skulle der være en chance for vi kan snakke sammen på skype :D
søndag den 25. juli 2010
De første dage i CA
Thousand Oaks, California d. 25.07.10
Her er så mit første blogindlæg siden jeg ankom til Californien. Her er ligeså skønt som sidste sommer! Jeg har kun været her i 4 dage, men har allerede oplevet en masse ting! Vi har været i hurricane harbor, som er et stort udendørs vandland ved siden af magic mountain. Det var rigtig sjovt! I dag skulle jeg har været ude at ”rockclimbe” Men vi havde glemt nogle papire omkring hvem der er min værge i år, altså hvem der har ansvaret for mig. Så det gør vi i næste uge i stedet for. Ellers har vi bare været i poolen, taget sol osv. Jeg skal også snart til et møde på min nye skole, hvor jeg bliver vist rundt og skal vælge mine fag. Det har været rigtig dejligt at se alle menneskerne fra sidste sommer. Og på mandag tager jeg hen til min gamle skole fra sidste sommer, for at sige hej til lærerne og dem fra EF. I går var jeg ude at shoppe med Gary, min værtsfar, for at købe vandsko til når jeg skal til San Diego om en uge. I dag var jeg oppe på min high school for at spille tennis. Det var sjovt, men svært! Håber i alle sammen har det godt!

lørdag den 3. april 2010
Nu er det officielt!
Sådan! Nu har jeg endelig modtaget de papirer fra EF, hvor de bekræfter at jeg skal bo hos familien King og skal gå på Thousand Oaks High School! Det er jeg super glad for. Man kan jo aldrig vide sig helt sikker før man har det på skrift. Jeg kontaktede skoleinspektøren og det var han rigtig glad for. Han fortalte at skolen glæder sig rigtig meget til jeg kommer. Så nu venter jeg bare på at tiden kommer hvor jeg skal pakke min kuffert og flytte til LA i et år :D
mandag den 15. marts 2010
Fakta om Thousand Oaks
Her er lidt fakta om den by jeg skal bo i.
Byen hedder Thousand Oaks, men bliver kaldt T.O.
Den højeste temperatur i skyggen i december måned er 37 grader. Så det kan godt gå hen at blive en dejlig varm fødselsdag jeg får!
Der bor cirka 128.000 mennesker, hvilket ikke er ret meget derovre.
Thousand Oaks hører med til Los Angeles området. I Los Angeles området bor der i alt cirka 17,7 millioner. T.O. er en af de byer med aller mindst kriminalitet.
Så tænker du sikkert: "Der må da bo nogle kendte når det er så tæt på L.A." Og jo, der bor nogle kendte i Thousand Oaks. For at nævne nogle få er det blandt andre Will Smith, Sylvester Stallone, Megan Fox, Heather Locklear og Tiger Woods. Og ja, Tiger Woods har også et hus i Florida som du sikkert har hørt i TV efter de seneste skandaler om ham. Men det er jo tit med kendte mennesker, at de har mange huse rundt omkring. Og et af dem er så i Thousand Oaks.
Her er et link, til en liste over nogle af de kendte mennesker som bor i byen (Du skal bare copy and paste)
http://en.wikipedia.org/wiki/Thousand_Oaks,_California#Notable_residents

søndag den 14. marts 2010
Stadig i Danmark
Hej familie, venner og andre!
Jeg skal snart på mit livs rejse til Californien i et år. Jeg skal gå på Thousand Oaks high school, ca. 30 min. uden for Los Angeles. Jeg glæder mig utrolig meget til at leve "The Sweet Life" på en amerikansk high school. Det er en hel speciel atmosfære der befinder sig på sådan en high school med 2.700 elever, alle sammen i alderen 14-18 år. Der er mange forskellige sportsgrene og andre aktiviteter man kan deltage i efter skoletid. Jeg regner selv med at prøve, at komme på tennisholdet. De øvrige sportsgrene er bl.a. Amerikansk fodbold, fodbold, volleyball, dans, baseball, basketball, cheerleading, golf, løb, svømning, wrestling, Lacrosse, softball og mange flere. Der er også "klubber" som man kan være med i. Man kan fx skrive for skolens avis, hvilket de gør meget ud af. Systemet er ikke som i Danmark. Man vælger selv sine fag, så man får mest mulig ud af skolen. Man bliver på skolen efter undervisning og træner sin sport, hvis man har valgt en. Det gør man til omkring kl. 16.00 hver dag, derefter tager man hjem og laver lektier, hvis der måtte være sådan nogle. De gør rigtig meget ud af deres sportsgrene, og de gør rigtig meget ud af, at repræsentere sin skole og komme hjem med et godt resultat.
Vi er i midten af marts måned nu, og der er 5 måneder til jeg tager afsted. Men tiden flyver afsted! Der er allerede gået 8 måneder siden jeg kom hjem fra USA. Så de 5 måneder er hurtig gået. Men først skal jeg lige op til 9. klasses afgangsprøve og holde en velfortjent og god sommerferie. Jeg glæder mig utrolig meget, men det bliver også svært at tage afsted fra alt herhjemme i så lang tid. Men det kan kun blive godt!
Jeg vil selvfølgelig blive ved med at blogge på denne side, og så når jeg ankommer til Californien, så i kan læse og se billeder fra alt det jeg oplever.
-Asbjørn.
Abonner på:
Opslag (Atom)